Hotelimperium med danske hoteller konkurs

Maribel Hotels, der inkluderer resterne af norske Asmund Haares First Hotels, bukker under. Hoteller i København, Odense og Aalborg omfattes af konkursen.

Hotelkoncernen Maribel drev 50 hoteller i Norge, Danmark og Sverige, og opstod som en fusion mellem First Hotels, oprindeligt ejet af den norske hotelkonge Asmund Haare, og hotelkoncernen Belvar.

Belvar var europæisk samarbejdspartner med Marriott koncernen, og drev hoteller under de tre brands first Hotels, MOXY og Courtyard by Marriott.

Ifølge Pål Mørch, der var direktør i den nu konkursramte hotelkoncern, kæmpede man allerede sidste vinger med massive underskud og behov for en rekapitalisering. Mørch bekræfter, at koncernen allerede da var så presset, at man ikke kunne overholde sine lånebetingelser, og at man derfor arbejdede på at tilrettelægge en ny, langsigtet finansiering. ”Desværre nåede vi ikke i mål med dette, før Corona-krisen ramte” tilføjer han i en kommentar til den norske avis Dagens Næringsliv.

Ifølge kurator i boet efter hotelkoncernen, Egil Hatling, er det planen at videreføre driften af de 50 hoteller, der er omfattet af konkursen. Hatling oplyser til Dagens Næringsliv, at Maribel er gået konkurs med en kortfristet nettogæld på op mod 1 mia. norske kr. Ifølge ham er det op til ejerne af de mange ejendomme, hvor hotellerne er beliggende, om en videre drift af hotellerne kan lade sig gøre.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA