Annonce:

Annonce:

BC Hospitality i ny fyringsrunde

Hotel- og kongresvirksomheden opsiger yderligere 75 ansatte og sikrer ny kapital fra både ejere og gennem nye lån. Opsigelserne er led i en langsigtet genopretningsplan.

BC Hospitality Group, der driver bl.a. Marriott Hotel, Bella Sky og Bella Center, opsiger nu yderligere 75 ansatte med udgangen af august måned. Det skriver Berlingske.

Ifølge koncerndirektør Allan Agerholm er opsigelserne en del af en samlet genopretningsplan, der skal sikre hotel- og kongreskoncernens overlevelse i de kommende to til tre år, indtil senfølgerne af Corona-krisen er overstået.

Agerholm oplyser, at koncernen får tilført ny kapital fra ejerne, har sikret sig yderligere bankkreditter og har forhandlet ”lempeligere vilkår” igennem hos udlejerne af de bygninger, der huser hoteller og kongrescenter. ” Samlet set er det en redningsplan, der løber op i et pænt trecifret millionbeløb over de næste to-tre år” siger koncernchefen til avisen.

BC Hospitality Group havde, allerede inden Corona-krisen satte ind, røde tal på bundlinjen, dog forholdsvis beskedne 20 mio. kr. ud af en let faldende opsætning på 892 mio. kr. Ifølge Agerholm var resultatet påvirket af store afskrivninger på investeringer i bl.a. en ny kongressal, mens selve driften gav overskud.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.