Annonce:

Annonce:

Wizz Air truer norske myndigheder med sagsanlæg

Lavprisselskab er utilfreds med, at flere norske kommuner og statsselskaber vil følge opfordring til at boykotte selskabets norske indenrigsruter.

Lavprisselskabet Wizz Air truer nu med sagsanlæg mod de norske kommuner og norske statsselskaber, som har reageret positivt på den norske fagbevægelses opfordring itl at boykotte selskabets indenrigsruter i landet.

Fagbevægelsen i Norge indledte i sidste måned en kampagne mod det ungarske flyselskab, som de mener underminerer nors arbejdsret ved at nægte at tegne overenskomster for det flyvende personale, der arbejder på de nystartede indenrigsruter. Og en række norske kommuner, samt statsselskabet Statsnett, har efterfølgende tilkendegivet, at man vil følge opfordringen, og ikke benytte Wizz Air ruterne, så længe der flyves med besætninger, som ikke arbejder på norske overenskomstvilkår.

Det har fået Wizz Air til at sende et varsel om sagsanlæg til i alt syv norske kommuner, herunder Oslo kommune, samt det statsejede Statsnett. I brevet angiver Wizz Air en frist på tre uger for de norske myndigheder til at genoverveje lovligheden af at boykotte flyselskabet.

Hos Statsnett afviser ledelsen at man har besluttet at deltage i en decideret boykot af det ungarske flyselskab. Men til netmediet E24.no oplyser Statsnett også, at man har et etisk regelsæt, som de ansatte skal efterleve. ”Derfor kan de (Wizz Air, red.) ikke være leverandør til os” lyder det fra selskabets kommunikationsdirektør.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.