Annonce:

Annonce:

Venter SAS-underskud på 6,3 mia. kr.

SAS offentliggør torsdag årsregnskabet for 2019/20, og har selv droppet de almindelige resultatforventninger på forhånd. Men Sydbank-analytiker regner med et underskud på 6,3 mia. kr. og en ”ydmyg melding” fra ledelsen.

Vi kan se frem til meget forsigtige og ydmyge meldinger fra ledelsen. Det er et godt bud, at tilstanden for SAS i det seneste kvartal har været noget af det værste, siden hele verden lukkede ned i foråret,” siger Sydbanks analysechef og luftfartsekspert Jacob Pedersen, til dagbladet Børsen.

SAS har i år aflyst alle egne forudsigelser om et ventet resultat, efter at selskabet ellers i sommerens løb indikerede, at der var udsigt til en langsom genrejsning efter Covid 19 pandemiens første bølge. Den forsigtige optimisme, som prægede dele af luftfartsindustrien generelt, er da også aftaget igen, efter at pandemiens næste bølge for alvor satte ind verden over, tidligere på efteråret.

Ifølge Jacob Pedersen er det en ringe trøst for SAS, at hjemmemarkedskonkurrenten Norwegian er endnu dårligere stillet, både driftsmæssigt og finansielt. Norwegian, som før Covid 19 pandemiens start beskæftigede mere end 10.000 ansatte, er i dag reduceret til blot ca. 600 operative medarbejdere, og kæmper for en forlængelse af konkursbeskyttelse og kreditorly ved en irsk domstol. Norwegian opererer i dag blot nogle få ruter, primært på det norske indenrigsmarked.

Til Børsen siger Jacob Pedersen: “Det, der sker lige nu i Norge, er, at det ungarske lavprisselskab Wizz Air buldrer frem og lancerer nye indenrigsruter ugentligt. Wizz Air er kommet ind i krisen uden gæld og med omkostninger på Ryanair-niveau. Det viser, hvad det er, SAS kommer til at være oppe imod, såfremt Norwegian ikke kan reddes og falder væk. Selvom der er krise, så kan andre spillere lige så stille sidde og tage bestik af markedet og lægge planer.”

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.