Annonce:

Annonce:

Tester IATA Travel Pass App

Singapore Airlines tester ny rejsepas app som de første. Det sker på Singapore-London ruten i anden halvdel af marts.

Singapore Airlines bliver verdens første flyselskab der aktivt tester og indarbejder International Air Transport Association’s (IATA) Travel Pass mobilapplikation til digital sundhedsverifikation. Opstarten sker med passagerer, der rejser fra Singapore til London fra 15. til 28. marts 2021.

Passagerer med mobiltelefoner, der benytter Apples iOS-operativsystem, vil blive inviteret til at downloade IATA Travel Pass-appen og oprette et digitalt id, der omfatter deres profilbillede og pasoplysninger.

Efterfølgende kan passagererne bestille deres ’før afrejse’ -Covid-19-test på en af syv deltagende klinikker i Singapore. Man registrerer sig på klinikken ved hjælp af det digitale id og flyoplysningerne i appen. Passagerne vil kunne se deres testresultater samt afgangsbekræftelse direkte i appen.

Deltagerne skal fremvise appen med deres test- og dermed afgangsbekræftelse til check-in-personalet i Changi Lufthavn før afgang. Og da der endnu kun er tale om en test af det nye system skal man også medbringe en fysisk kopi af deres test. Kopien udstedes af klinikken, som foretager Covid-19-testen.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.