Annonce:

Annonce:

Stopper alle flyvninger fra Dubai til Danmark

Mistanke om upålidelige Corona-tests får transportminister til at reagere.

Al indrejse til Danmark fra Dubai med fly er med omgående virkning stoppet efter ordre fra Transportministeriet. Det skriver Ekstra Bladet fredag, med henvisning til en pressemeddelelse fra ministeriet torsdag aften.

Baggrunden for det pludselige stop er, ifølge mediet, en henvendelse, der har skabt mistanke om, at de Corona-tests, passagerer får taget i Dubai inden de boarder et fly, ikke er pålidelige.

” Vi har tidligere set mutationer komme ind via Dubai, og vi kan vi ikke sidde sådan en mistanke overhørig, siger” transportminister Benny Engelbrecht i pressemeddelelsen.

Transportministeriet vil nu undersøge mistanken om upålidelige Corona-tests nærmere, og indtil der foreligger en afklaring er det derfor ikke muligt at flyve fra Dubai til danske lufthavne.

Ifølge sundhedsmyndighederne var det netop en passager fra Dubai, der tidligere på måneden bragte en muteret udgave af Corona-virus til Danmark, den såkaldte Sydafrikanske variant af virusset.

Dubai var desuden for nylig genstand for omtale, fordi adskillige kendte influencers kunne berette på sociale medier, hvordan de rejser på ferier i emiratet, trods de gældende rejserestriktioner og anbefalinger om at blive hjemme.

Indrejsestoppet fra Dubai med fly gælder foreløbig frem til den26. januar.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.