Annonce:

Annonce:

SAS-strejke skal afgøres i EU-domstolen

Pilotstrejken i SAS i april og maj sidste år ramte over 370.000 passagerer. Nu skal EU-Domstolen træffe en afgørelse om erstatningsansvar – både for denne og lignende strejker i Europa.

Mere end 1.400 piloter i SAS strejkede mellem 26. april og 3. maj 2019, hvilket stoppede omkring 4.000 flyvninger og dermed en stor del af flytrafikken over Skandinavien. Strejken fik konsekvenser for omkring 370.000 passagerer.

Efter strejken har SAS nægtet at kompensere de berørte passagerer i henhold til EU-forordningen EC261 – en standardkompensation, der gælder i tilfælde af aflysninger eller længere flyforsinkelser. Virksomheden hævder, at strejken går under betegnelsen “ekstraordinær hændelse”, der fratager luftfartsselskabernes erstatningsansvaret.

Kompensationsselskabet Airhelp mener, at en strejke, der udføres af selskabets egne piloter, ikke falder ind under udtrykket “ekstraordinære hændelse”, og at det således er flyselskabets eget ansvar. De henviser til en dom i en sag anlagt mod flyselskabet TUIfly i 2018, som afgjorde, at en intern strejke fra et luftfartsselskab giver erstatningspligt i EU.

På vegne af de berørte passagerer mener Airhelp, at SAS er erstatningsansvarlig og tog i august flyselskabet for retten i både Sverige og Danmark. Den svenske domstol har besluttet, at sagen skal afgøres ved EU-Domstolen i Luxembourg.

Ifølge en pressemeddelelse fra Airhelp kan det komme til at koste SAS flere hundrede millioner, hvis de taber sagen. Hver passager, der har været påvirket af strejken, har krav på op til 600 Euro i erstatning afhængigt af rejselængden.

Ifølge Airhelp er målet med sagen mod SAS, at luftfartsselskaberne ændrer deres behandling af strejkeramte passagerer i Europa, og at selskaberne betaler den kompensation, som de mener, at deres kunder har ret til. Kompensationsselskaber som Airhelp modtager selv en procentdel af klientens fortjeneste.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.