Annonce:

Annonce:

SAS advarer investorer om konkursrisiko

Obligationsejere har endnu ikke accepteret redningsplan, men risikerer at miste alt, lyder det fra selskabet.

SAS udsendte fredag i sidste uge en meddelelse til sine obligationsejere, hvor de blev præsenteret for nye og forbedrede vilkår, hvis de tiltræder den milliard-store redningspakke, flyselskabet tidligere på sommeren forhandlede på plads.

Men trods de forbedrede vilkår for obligationsejerne, er der stadig ikke tilstrækkeligt mange obligationsejere, der har nikket ja til aftalen. Og hvis ikke det sker falder aftalen til jorden.

Henholdsvis 80% og 66,6% af ejerne af de to obligationsserier skal stemme ja til redningsplanen. Og indtil nu er det ca. 52% og 40% af obligationsejerne, der har accepteret.

”Såfremt SAS som følge af en sådan væsentlig negativ indvirkning på dets økonomiske tilstand bliver tvunget til at indgive konkurs, er det sandsynligt, at indehaverne af de eksisterende hybridnotater og obligationer ikke vil kunne inddrive noget af deres krav under noterne,” skriver SAS i meddelelsen, iføgle dagbladet Børsen.

Obligationsejerne har frem til 25. august til at acceptere eller forkaste SAS’ redningsplan.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.