Annonce:

Annonce:

Norwegian søger irsk konkursbeskyttelse

Lavprisselskab i utraditionelt forsøg på at undgå truende konkurs: To irske datterselskaber søger Chapter 11 lignende konkursbeskyttelse, og norsk moderselskab går efter samme status som ”tilknyttet part”.

Siden Norwegian først på eftermiddagen onsdag meddelte Børsen i Oslo, at der var ”betydningsfulde meddelelser” på vej, var selskabets aktier sat på handelspause, og børsdeltagere ventede i spænding på nyheden.

Og kort efter kl. 16.30 meldte Norwegian så ud: De to datterselskaber, Norwegian Air International samt Arctic Aviation Assets, søger begge om konkursbeskyttelse i Irland, på irsk betegnet ”examinership”, og sammenligneligt med den mere kendte, amerikanske ”Chapter 11” beskyttelse. Ifølge norske medier giver et ”examinership” op til fem måneder til at klarlægge mulighederne for en reorganisering af et selskab.

Norwegian Air International er lavpriskoncernens hjørnesten i den oversøiske del af forretningen, mens Arctic Aviation Assets fungerer som ejerselskab for de fly, Norwegian-koncernen selv ejer.

Det mest bemærkelsesværdige ved den irske ansøgning er imidlertid oplysningen om, at moderselskabet, Norwegian Air Shuttle ASA selv ønsker at indtræde i ordningen som ”tilknyttet part”. Dermed vil Norwegian nemlig, hvis den irske ansøgning imødekommes, nemlig kunne opnå en konkursbeskyttelse, som ellers ikke anvendes i de skandinaviske lande, heller ikke i Norge.

Koncernchef Jacob Schramm siger i en pressemeddelelse om ansøgningen: ”Vi har truffet afgørelse om at søge om beskyttelse for at reorganisere under irsk lov for at sikre Norwegians fremtid, sådan at det kommer vores ansatte, kunder og investorer til gode. Vores mål er at finde løsninger i samarbejde med vores interessenter, som gør, at vi kommer igennem dette som et finansielt stærkere og mere robust flyselskab”.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.