Annonce:

Annonce:

Norwegian rammes af konkursfrygt hos kunderne

Rejseforsikringsselskaber melder om et stigende antal forespørgsler fra kunder, der er nervøse for en konkurs.

Efter mandagens opsigtsvækkende melding fra den norske regering om at lavprisselskabet Norwegian ikke kan forvente yderligere statslig hjælp under Corona-krisen, presses selskabet nu af en voksende frygt blandt kunderne for en snarlig konkurs.

Ifølge norske rejseforsikringsselskaber begyndte kunder, der skal flyve med selskabet i den kommende tid, omgående at kontakte selskaberne med spørgsmål om, hvordan de er stillet, hvis Norwegian ophører. Ifølge Europeiske Reiseforsikring kommer henvendelserne i stort omfang fra kunder på norske indenrigsruter, som efter de seneste rutereduktioner er Norwegians væsentligste marked.

Og meldingen til Norwegian-kunderne fra rejseforsikringsselskaberne er nedslående. Efter norske rejseforsikringsregler er man nemlig, som udgangspunkt, ikke dækket af sin rejseforsikring i tilfælde af et flyselskabs konkurs.

Topchefen i Norwegian, Jacob Schramm, oplyste på et pressemøde tidligere på ugen, at han ”ikke kan udelukke nogen scenarier” for lavprisselskabets fremtid. Samtidig varslede Norwegian, at yderligere 1.600 ansatte fritstilles efter de norske permitteringsregler, mens yderligere 15 fly tages ud af drift. Herefter vil blot omkring 500 ansatte være tilbage i aktiv tjeneste i Norwegian, der kommer ned på en aktiv flyflåde på 6 fly.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.