Annonce:

Annonce:

Norwegian-ledelse fik ukendt mio-bonus

Nye oplysninger afslører, at hele topledelsen i Norwegian i maj måned fik udbetalt et tocifret millionbeløb. Oplysningerne kommer fra afgået bestyrelsesformand.

Den overraskende fyring af nu tidligere Norwegian-topchef, Jacob Schram, har ført til, at den ligeledes forhenværende bestyrelsesformand, danske Niels Smedegaard, på utraditionel vis er åben om, at flykoncernens topledelse modtog en sammenlagt tocifret millionbonus, efter at flyselskabet kom ud af konkursbeskyttelse i slutningen af maj måned. Smedegaard afslører dog ikke de nøjagtige beløbsstørrelser til de enkelte medlemmer af topledelsen; Den information bliver dermed først tilgængelig om et år, når årsregnskabet for indeværende regnskabsår offentliggøres.

Ifølge mediet E24.no har både den forhenværende CEO, Jacob Schram, og hans efterfølger, Geir Karlsen (dengang finansdirektør i selskabet) modtaget et ”tocifret millionbeløb” hver. Der er tale om en såkaldt ”retention bonus”. Smedegaard tilføjer til E24.no, at også de øvrige medlemmer af Norwegian-ledelsen modtog en bonus, om end i mindre målestok.

”Jeg kan bekræfte, at Jacob (Schram, red.) og Geir (Karlsen, red.) har den samme retention bonus, hvad angår størrelse, vilkår og betingelser” siger den tidligere bestyrelsesformand.

Smedegaard blev forhenværende som bestyrelsesformand på den seneste generalforsamling, kort efter at Norwegians finansielle rekonstruktion var gennemført, og koncernen var kommet ud af konkursbeskyttelsen. I forbindelse med rekonstruktionen fik selskabet en række nye ”hjørnestensinvestorer”, som sammenlagt skød omkring fire mia. NOK ind i frisk kapital. Blandt de nye investorer er rederi- og oliemilliardæren John Fredriksen, og kilder tæt på Norwegian peger på, at netop Fredriksen har spillet en aktiv rolle i udskiftningerne i ledelsen, både på bestyrelses- og direktionsniveau.

Hverken Jacob Schram eller Geir Karlsen har kommenteret oplysningerne om deres – hidtil hemmeligholdte – retention bonus. I forbindelse med fyringen af Jacob Schram forleden fortalte han dog, at han til den nye bestyrelse havde foreslået en reduktion i hans fratrædelsesgodtgørelser, hvis han kunne frigøres fra at være tilknyttet selskabet arbejdsmæssigt i opsigelsesperioden, som er på ni måneder. Også den nye bestyrelsesformand i selskabet, Svein Harald Øygard, bekræfter, at der blev forhandlet om en ændring i fratrædelsesbetingelserne, men at man ikke kunne nå til enighed om en alternativ ordning.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.