Annons:

Norwegian klar med forslag til redningsplan II

”Det kan blive en ny thriller” siger koncernchefen for det økonomisk pressede flyselskab.

Lavprisselskabet Norwegian er klar med et forslag til en ny redningsplan, der skal hjælpe det økonomisk trængte selskab gennem vinteren i år og 2021.

Og uden at ville sætte størrelse på redningsplanens økonomiske omfang bekræfter koncernchef Jakob Schramm, at der bliver brug for ”enorme mængder af forhandling og forståelse” fra både den norske stat samt aktionærer og kreditorer i flyselskabet.

” Vi kommer til at bede om mere støtte, så vi kan komme igennem vinteren og ind i 2022, hvor vi forventer, at vi er mere eller mindre tilbage, som det var før Corona,” siger han til det norske medie NRK

I maj i år fik Norwegian en krisepakke på plads, der indebar aftaler med både leasingselskaber, kreditorer og investorer. Redningsplanen indebar, at flyselskabet fik adgang til 2,7 mia. norske kroner i statslige lån, og at kreditorer gik med til en gældsreduktion på henved 11 mia. norske kr., hvor gæld blev konverteret til medejerskab med udstedelse af nye Norwegian-aktier.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.