Annonce:

Annonce:

Norse Atlantic vil i luften i 2022

Nyt langruteselskab arbejder på ruter fra flere Europæiske hovedstæder. Dreamliner-flåde på 15 fly og 1.600 medarbejdere skal forme driften.

Det nye norske langruteselskab præsenterede tirsdag sine visioner, et nydesignet logo og en tidshorisont for, hvornår selskabet letter første gang.

Norse Atlantic vil flyve mellem Europa og destinationer i USA. I en pressemeddelelse oplyser selskabet, at opstarten vil være i foråret 2022, hvor man forventer at efterspørgslen på flyrejser til og fra USA vil have rettet sig igen efter Corona-pandemien.

Ifølge det norske erhvervsmedie E24.no venter Norse, at den samlede flyflåde på i alt 15 Boeing 787 Dreamliners vil være i aktiv drift i løbet af næste sommer, og allerede nu er selskabet ”i proces” med at opnå driftstilladelser i både Norge og England.

Norse Atlantic blev etableret i februar i år, som en direkte konsekvens af at lavprisselskabet Norwegian opgav sin langrutesatsning og afhændede sin Dreamliner-flåde. Konceptet for det nye selskab er den samme som Norwegians: Langruteflyvning til lavpris. Med i ejerkredsen er den oprindelige Norwegian-stifter Bjørn Kjos, som ejer 15% af selskabet.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.