Annonce:

Annonce:

Mia-krav mod BA i kæmpe gruppesøgsmål

Erstatningssag på op til 800 mio. Pund er på vej mod britisk flyselskab

Mere end 16.000 BA-rejsende har samlet sig i et gruppesøgsmål mod flyselskabet med krav om erstatning. Kravet kommer efter at der i 2018 blev afsløret en omfattende datalæk, hvor 400.000 kunders e-mail adresser, kreditkortoplysninger mv. blev hacket, og i adskillige tilfælde misbrugt.

Hvis BA taber en erstatningssag i spørgsmålet vil samtlige 400.000 kunder, hvis navne og kreditkortoplysninger er blevet lækket, kunne gøre krav på erstatning, og dermed kan det samlede erstatningskrav nå op på 800 mio. Pund, svarende til godt 6,6 mia. kr.

British Airways har for længst erkendt det omfattende datalæk, og betalt en bøde på 20 mio. Pund. Men selskabet afviser, at de enkelte kunder har lidt skade i en grad, så en erstatning på 2.000 Pund kan komme på tale. Dog har BA tilkendegivet, at en erstatning i en mindre størrelsesordning kan komme på tale i et forlig inden en retssag.

Gruppesøgsmålet mod British Airways er det første indenfor luftfarten, efter indførelsen af nye, internationale GDPR-regler i 2018. Ifølge finansavisen Financial Times har British Airways, i et brev til retten i London, fremsat et konkret forligstilbud. Hvis tilbuddet ikke bliver accepteret vil en erstatningssag blive indledt i marts i år.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.