Annonce:

Annonce:

Intern koncerngæld koster fyrede Norwegian-piloter lønnen

Konkursramt engelsk datterselskab kan ikke betale lønninger. Men selskabet har et trecifret milliontilgodehavende hos Norwegian, som ikke vil betale.

Det er bemandingsselskabet Norwegian Air Ressources (NAR), som blev erklæret konkurs af moderselskabet, Norwegian, i sidste måned, som nu afviser, at der er penge i boet til at betale lønninger til de piloter, der var ansat gennem det konkursramte selskab. Kuratoren i det konkursramte, engelske datterselskab er KPMG.

NAR blev erklæret konkurs i forbindelse med, at Norwegian besluttde at droppe alle langruteflyvninger fremover, som led i flykoncernens forsøg på en rekonstruktion. De piloter, som arbejdede i Norwegian gennem NAR, var alle beskæftiget på netop langruterne. Og efter konkursen har piloterne nu fået at vide, at der ikke er penge i boet til at betale dem den løn, de har til gode. Det drejer sig både om lønnen for sidste måned og tre måneders løn efter opsigelse, som piloterne ellers blev stillet i udsigt allerede i november sidste år.

De nu tidligere Norwegian-piloter er organiseret i den engelske fagforening BALPA. Og her undrer man sig over, hvorfor piloterne efterlades uden en krone fra konkursboet.  Til den norske avis, Dagens Næringsliv, skriver BALPA, at man forlanger klare svar på, hvorfor piloterne i NAR ”nu efterlades med absolut ingenting”.

BALPA opgør piloternes samlede krav mod det konkursramte Norwegian-selskab til 38 mio. norske kr. Og ifølge kurator i selskabet, KPMG, er det ”usandsynligt”, at der bliver udbetalt penge til piloterne overhovedet, idet selskabet er ”helt uden aktiver”.

Men da Norwegian selv begærede sit datterselskab konkurs i januar måned, skyldte man datterselskabet omkring 120 mio. norske kr. Og derfor mener de nu tidligere Norwegian-piloter, at deres arbejdsgiver med manøvren reelt forsøger bevidst at undgå, at betale den skyldige løn. I en pressemeddelelse taler piloternes fagforening således om et ”løftebrud”, både i forhold til den sidste månedsløn, og Norwegians løfte fra november 2020 om tre måneders opsigelsesløn.

I Norwegian vil man ikke direkte kommentere beskyldningerne om de manglende lønudbetalinger, og den interne koncerngæld mellem selskaberne i den kriseramte flykoncern. Til netmediet E24.no svarer Norwegian således, at man ”arbejder tæt sammen med KPMG”, og bistår bobestyreren med at klarlægge, hvilke tilgodehavender det konkursramte datterselskab kan have. Ifølge Norwegians kommunikationsdirektør, Esben Tuman, er Norwegian desuden uenig i, at piloterne er blevet lovet de tre måneders opsigelsesløn.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.