Forhandlinger om nyt norsk SAS-ejerskab

Den stat kan være på vej tilbage som aktionær i SAS, efter at staten solgte sin aktiepost i 2018. Ifølge norske medier er der forhandlinger mellem Norge, Danmark og Sverige.

Den norske stat solgte sine sidste SAS-aktier i 2018, og siden har det statslige medejerskab af flyselskabet ligget hos Sverige og Danmark. Men efter at SAS forleden meddelte, at selskabet har brug for henved 9 mia. danske kr. i kapital for at komme helskindet gennem Corona-krisen, er der skabt kontakt til den norske regering og Stortingets Transportudvalg.

Arbeiderpartiets Sverre Myrli, som sidder i Transportudvalget, bekræfter overfor mediet Dagens Næringsliv, at der for øjeblikket føres politiske samtaler mellem de tre lande, som skal klarlægge mulighederne for en fælles plan for tilførsel af ny kapital til SAS. Myrli har tidligere været talsmand for, at den norske stat skulle genoptage sit SAS-medejerskab.

Norsk indenrigsflyvning er SAS’ største hjemmemarked for SAS, og den norske stat betaler i forvejen for at holde et begrænset rutenet i gang under Corona-krisen.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA