Annonce:

Annonce:

EasyJet lander sit første underskud nogensinde

For første gang i lavprisselskabets 25 årige historie ender regnskabsåret med underskud. Corona-regningen for året blev på godt 10,5 mia. kr.

EasyJets regnskabsår sluttede med udgangen af september, og byder på mere end en halvering af omsætningen til ca. 25 mia. kr. En tilsvarende omtrentlig halvering ses i passagertallet for hele året; 48,1 mio. rejsende er det blevet til for EasyJet i 2019/20.

Lavprisselskabet har dog arbejdet målrettet med at sikre både finansiering og besparelser under krisen, og har blandt andet hentet mere end otte mia. kr. i låneaftaler og gennem flysalg. Dertil kommer nedlæggelsen af 4.500 stillinger og henved fem mia. kr. i offentlige lån.

Topchef i EasyJet, svenske Johan Lundgren, siger i en børskommentar til årsregnskabet, at EasyJet, trods underskuddet, står stærkt rustet til at komme stærkt tilbage, når krisen er overstået. Primært fordi de omfattende sparetiltag og lånefinansiering sikrer selskabet en stærk finansiel position, når en ny opskalering til et højere aktivitetsniveau skal gennemføres efter krisen.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.