Annonce:

Annonce:

Delta Air Lines introducerer europæisk togsamarbejde

Plads i fly og højhastighedstog sælges i samme billet og giver nye destinationsmuligheder for passagererne.

Delta Air Lines introducerer nu et nyt produkt, som kombinerer fly- og togrejser i en og samme billet, og giver dermed både europæiske og USA-baserede rejsende adgang til mere omfattende afrejse- og destinationsmuligheder.

I første omgang har Delta indledt et samarbejde med belgiske Thalys højhastighedstog. Det giver rejsende til og fra USA forbindelsesmuligheder til Bruxelles og Antwerpen via Amsterdams Schiphol lufthavn. Men ifølge Delta, vil produktet på kort sigt blive udvidet med samarbejder med flere togselskaber. Målet er at finmaske nettet af europæiske afrejse- og ankomstbyer betragteligt.

Passagerer, som benytter det nye produkt, vil kunne booke fly- og togrejse i en og samme billet, og selv gennemføre en hurtig transfer fra Schiphol lufthavnen til togstationen, som også findes ved lufthavnen. Man skal selv sørge for opsamling af bagage, men derudover ikke spekulere på køb af pladsreservationer mv. Fra Amsterdam-lufthavnen er der ca. en times togkørsel til enten Bruxelles eller Antwerpen.

“Dette Air+Rail tilbud med Thalys er kun begyndelsen, idet vi planlægger at tilbyde vores kunder fuldstændig ro i sindet med hurtig og bekvem togservice til en række destinationer overalt i Europa” siger Delta Air Lines’ President – International, Alain Bellemare, i en kommentar til initiativet. Han fortsætter: ”for vores europæiske kunder giver det nye muligheder for at tage toget til Amsterdam og derfra fange vlores afgange til destinationer over det meste af USA”.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.