Danske krydstogtsgæster reddet hjem

Udenrigsministeriet fik særfly til Genova i Norditalien.

De omkring 50 danske passagerer på krydstogtsskibet Costa Luminosa kom sent søndag hjem til Danmark, efter flere dages uvished. Allerede mens skibet lå i havn i Marseille ønskede de fleste danske passagerer at komme fra borde og hjem.

Men de franske havnemyndigheder nægtede passagererne at komme fra borde, da der var Corona-virus ombord, og alle ombordværende derfor i karantæne. I den situation foreskriver reglerne, at skibet skal sejle til sin slutdestination – Savona i det nordlige Italien.

Her ankom Costa Luminosa til søndag, og det lykkedes herefter at skaffe transport for de danske passagerer videre til Genova, hvorfra de er fløjet til Danmark.

Weekenden over har passagerer på Costa Luminosa på både socuale medier og i interviews kritiseret det italieske rederi for mangelfuld og fejlagtig information og elendige hygiejneforhold ombord, under virusudbruddet.

Kommentarer är stängda.