Apollo lancerer Lesvos

Nu åbner Apollo for rejser til Grækenlands tredjestørste ø, Lesvos, med mulighed for indkvartering på et helt nyt Apollo Mondo Boutique eller Apollo Mondo Local-hotel.

Lesvos, der også kendes som Lesbos eller Mytilini, har over de senere år været populært blandt de norske rejsende med Apollo, og nu åbner rejsearrangøren også for afrejse fra Danmark og Sverige til den græske ø.

– Vi forsøger hele tiden at udvide vores portefølje med nye spændende rejsemål, der giver mening ift. vores særlige Apollo DNA. Det skal være autentisk, ægte og lokalt, og så skal der være mulighed for nærhed og for at lære destinationen ordentligt at kende. I den forbindelse repræsenterer Lesvos en uberørt del af Grækenland, som vi ser frem til at introducere vores rejsende for til sommer, fortæller Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo, i en pressemeddelelse.

Apollos danske hjemmeside er netop blevet opdateret med i alt 15 hoteller og resorts på øen, og de første gæster flyves afsted til maj.

Til sommer åbner Apollo desuden helt nye koncepthoteller på Lesvos: Apollo Mondo Local, lejlighedshotellet Maria og Apollo Mondo Boutique-hotellet Porto Plomari.

Apollo rejser til Lesvos fra København i perioden 24. maj-11. oktober 2020.

Kommentarer är stängda.