Amerikansk luftfart får gigant hjælpepakke

Godt 170 mia. kr. uden tilbagebetalingspligt skal hjælpe med at sikre ansattes job frem til oktober.

Seks amerikanske flyselskaber har allerede accepteret en hjælpepakke fra landets finansministerium på 25 mia. USD, ca. 170 mia. kr. Hovedparten af pengene skal gå til de ansattes lønninger og sundhedsordninger, i et forsøg på at hindre yderligere masseafskedigelser.

Det er flyselskaberne American Airlines, United Airlines, Delta Air, Southwest Airlines, JetBlue Airways og Alaska Airlines, der har tiltrådt aftalen, oplyser internationale nyhedsbureauer.

Kilder i den amerikanske luftfartsindustri advarer dog allerede nu om, at der sandsynligvis bliver behov for endnu en hjælpepakke til landets flyselskaber. Det skyldes at nedgangen i efterspørgsel på flyrejser ventes at strække sig et stykke ind i 2021.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA