Billeje

SIXT lancerer ”Mobility on Demand” i Danmark: Lejebil leveret direkte til døren

SIXT lancerer nu Mobility on Demand (MoD) i Danmark - en leveringsbaseret billejeløsning, hvor både private og virksomheder kan få leveret en lejebil direkte til døren.

Offentliggjort

Lanceringen sker i takt med en stigende efterspørgsel på fleksible og tidsbesparende mobilitetsløsninger. Ifølge Henrik Isaksen, CEO hos SIXT Danmark, handler Mobility on Demand om at gøre adgangen til bil enklere og mere behovsbaseret. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

“Danskerne efterspørger i stigende grad fleksible løsninger omkring egen bil, lejebil, delebil og den kollektive transport. Mobility on Demand er et forsøg på at fjerne friktion i hverdagen og gøre adgangen til biler lettere og mere smidig – uden at man behøver eje en bil,” siger Henrik Isaksen.

Levering med garanti

Booker man inden kl. 12.00, leverer SIXT den efterfølgende hverdag inden kl. 14.00 fuldstændig på samme måde, som når man handler online. Kunden kan samtidig angive et præcist et-times-interval for både levering og afhentning samt vælge forskellige adresser for levering og afhentning.

Løsningen omfatter både personbiler og varevogne og dækker det meste af Danmark.

“En bruger kan med Mobility on Demand få adgang til bil præcis i de perioder, hvor behovet er. Bilen leveres direkte til adressen og afhentes igen, når lejemålet er afsluttet uden besvær,” siger Henrik Isaksen.

Også relevant for erhverv

Mobility on Demand er målrettet både private og erhvervskunder. Virksomheder med egen bilflåde kan supplere med ekstra biler i spidsbelastningsperioder uden at skulle bruge tid på logistik omkring leje af en bil.

“Det giver virksomheder mulighed for at skalere deres mobilitet efter behov og samtidig bevare fleksibiliteten siger Henrik Isaksen.

Platform for fremtidens mobilitet

“Vi starter enkelt, for hurtigt at kunne validere konceptet sammen med brugerne. Erfaringerne herfra skal danne grundlag for den videre udvikling og skalering af Mobility on Demand af forskellige mobilitetsløsninger,” siger Henrik Isaksen.

En tilhørende app lanceres senere på året.

Powered by Labrador CMS