Annons:

Populært feriested i knæ: Øen er tom

Gianluca Chimenti er lokal turistchef på den græske ø Santorini, og han er chokeret over manglen på turister. Han har arbejdet i turistbranchen i 18 år. Og han har aldrig set noget lignende.

Det skriver BT

»Sandheden er, at øen er tom. Lige nu er det slemt som aldrig før. Det er den værste sæson nogensinde,« siger Chimenti.

På øen er der, ifølge ham, 30 procent færre bookinger på hotellerne end normalt i højsæsonen. Man har på øen ellers i mange år oplevet det stik modsatte problem.

Der kæmpes ofte om pladserne til udsigten af en spektakulær solnedgang. Masseturismen har været ved at kvæle det lokale samfund, mener mange af de lokale.

Og der har da også været forslag fremme om, at der maksimalt på ankomme 8.000 krydstogtturister om dagen til øen.

Der er 20.000 fastboende på øen, som årligt besøges af cirka 3,4 millioner turister.

Men nu er stemningen overfor turister for alvor ved at vende. Man er for alvor blevet trætte af de store forurenende krydstogtsskibe. Og demonstrationer har tilsyneladende skræmt en del besøgende væk.

Dermed skriver Santorini sig ind i et oprør som har ramt andre populære feriemål.  Venedig koster det nu 75 kroner at få adgang til byen i de mest turisttunge perioder. Andre steder er det også blevet dyrere at være turist.

Blandt andet i portugisiske Olhão, hvor der nu bliver opkrævet 15 kroner ekstra per døgn i højsæsonen.

Også i Thailand kommer det nu til at koste ekstra at besøge landet.

På Bali er man klar til at indføre en skat på turisme, og her overvejer man at lægge op til 700 kroner på en rejse til stedet.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.