Det islandske lavprisflysleskab, PLAY, transporterede 99.393 passagerer i november 2024 sammenlignet med 107.236 passagerer i november sidste år. Dette afspejler en kapacitetsreduktion på 17 % i november, hvilket er en direkte effekt af PLAYs beslutning om at lease et af PLAYs fly til GlobalX i Miami og tilpasse netværket, så det står i tråd med sæsonudsving i efterspørgslen. PLAY opnåede til gengæld en belægningsgrad på 82,4 % i november 2024 sammenlignet med 74,5 % i november 2023. Dette markerer den bedste belægningsgrad for måneden i PLAYs driftshistorie.
PLAY’s punktlighed for november 2024 lå på 90,7 %, hvilket viser en stigning fra 88,9 % i november 2023.
Einar Örn Ólafsson, CEO i PLAY: “Vi ser fortsat positive resultater af vores strategiske beslutning om at justere vores forretningsmodel, fokusere mere på fritidsdestinationer i Sydeuropa og nedskalere på nordamerikanske ruter. Det er opmuntrende at se en vækst på 7% i forhold til året før i passagerer, der rejser både til og fra Island med os – på trods af en reduktion på 17 % i vores kapacitet. Dette afspejler den værdi, som både islændinge og besøgende ser i PLAY, hvor de kan rejse billigere med et luftfartsselskab, der er kendt for fremragende service, en ung Airbus-flåde og en misundelsesværdig punktlighed.
Denne periode med transformation har været krævende, men mine kolleger hos PLAY har taget enhver udfordring op med professionalisme og dedikation. Deres engagement i at gøre PLAY til det foretrukne flyselskab for rejsende er tydeligt, og jeg er sikker på, at vi bevæger os i den rigtige retning.
Når den travle feriesæson nærmer sig, forbliver vi fokuserede på at levere enestående service til passagerer, der rejser i fritiden eller for at tilbringe tid med deres kære. Vi ser frem til denne festlige sæson, og jeg kan personligt ikke vente på, at denne robuste virksomhed viser sin styrke i 2025.”