Events

OPTIMEET Messen 2026 er fuldt booket

Med 340+ udstillere fra Danmark, Færøerne, Grønland, det øvrige Norden og Europa er OPTIMEET Messen 2026 officielt udsolgt – og scenen er sat til en pulserende og intens inspirationsdag indenfor møder, konferencer og events. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Offentliggjort

OPTIMEET Messen 2026 giver alle, der er involveret i indkøb og planlægning af møder, konferencer, kongresser og events en unik mulighed for på én dag at møde de mest attraktive destinationer, hoteller, venues, teambuilding- og tech-bureauer. Messen samler de mest innovative leverandører, der alle præsenterer idéer og løsninger, som kan løfte fremtidens arrangementer til nye højder.

”Scenen er nu sat, rammerne er defineret og det er vores ambition er at tiltrække over 3.000+ tilmeldte møde, konference og eventindkøbere. De mange gæster får ikke blot mulighed for at møde branchens førende leverandører – de kan samtidig dykke ned i tre stærke faglige inspirations- og kompetencespor med mere end 25 foredrag og sessions, der giver ny viden, konkrete værktøjer og friske perspektiver.” siger Ole Sorang adm. direktør for OPTIMEET.

Stigende international interesse

Årets messe har en øget andel af internationale møde- og eventindkøbere, hvilket understreger OPTIMEET Messens voksende position som en attraktiv platform og kommerciel markedsplads.

Den øgede internationale deltagelse skaber endnu flere muligheder for både udstillere og besøgende for at etablere nye relationer, udvide netværk og styrke forretningsmuligheder.

Powered by Labrador CMS