Når droner overtager luftrummet – og koster millioner

Mandag måtte mere end 50 flyvninger omdirigeres, da Kastrup blev tvunget til at lukke på grund af droneangreb. Flyene landede forskellige steder i det sydlige Sverige og Danmark og overnattede nogle gange, hvorefter de gik glip af deres morgenruter fra deres hjemmebase.

Da et stort antal afgange måtte udskydes, gik millioner af dollars tabt for flyselskaber og rejsearrangører, da kunderne udnyttede deres ret til kompensation.

Men problemet er ikke primært penge, men risikoen for, at et velfyldt fly kolliderer med en større drone og styrter ned. Derfor sørger lufthavne for at holde lukket, når de er truet af uautoriserede fly.

Og de er på udkig. Lufthavnens primære radar kan registrere droner i kontrolzonen, dvs. i dens umiddelbare nærhed. Men aktiv radar bruges ikke længere til flyvekontrol, som er baseret på sekundær radar, dvs. information fra flyets transpondere. Systemer, der markerer radarekkoer uden en tilsvarende transponder, kunne løse problemet.

Johan Bergström er lektor i risiko og sikkerhed ved Institut for Luftfart og Luftfartsvidenskab ved Lunds Universitet:

– Vi studerer primært mobile systemer, der er bygget på kameraer og mikrofoner, herunder i samarbejde med Saab. Radarsystemer er dyre og vanskelige at have med sig, men mobile systemer er af stor interesse for forsvaret.

Mange lufthavne har allerede kamerasystemer til at opdage fugle, der truer med at kollidere med fly i løbet af dagen. De kan også opdage droner, men er fokuseret på at dække ind- og udrejseruterne. For fuldt ud at dække en lufthavn døgnet rundt kræves der flere og større systemer. Swedavia hævder at have anskaffet sig dette, i hvert fald for nogle lufthavne:

“Swedavia har, ligesom nogle af de andre nordiske lufthavnsoperatører, systemer til at opdage droner,” siger Susanne Norman, driftsdirektør for internationale lufthavne hos Swedavia til Mitti, men ønsker ikke at kommentere detaljer om placeringen eller evnen til at håndtere droner.

Det er ingen national hemmelighed, at forsvaret har modforanstaltninger i form af jammere, der slår GPS og kontroldata på droner ud. Det er heller ikke sådan, at de kan skyde autonome droner ned, der ikke kan jammes. De kan også spore sendernes placering med telemetri.

I Flyvevåbnet plejede vi at køre rundt på taxibanerne og bekæmpe biodroner, dvs. høge og måger, med haglgeværer. For at skyde nutidens droner ned kræves der lidt bedre våben, men omkring civile lufthavne er der risiko for at skade både mennesker og husdyr, når vragrester falder ned.

En måde at bekæmpe droneland på uden at skyde dem ned ville være at forfølge med sin egen drone, hvor de er dirigeret eller programmeret til at lande for i bedste fald at kunne afsløre gerningsmændene. Eller forfølge og bekæmpe dem, hvor risikoen for skader er mindre.

Der er sandsynligvis meget at lære i Ukraine, hvor droner er blevet en afgørende faktor i krigen. Og der forskes meget i UAS, Unmanned Aircraft System, verden over. Der vil sandsynligvis snart komme smarte civile løsninger, der i det mindste minimerer problemet.