Annons:

Københavns Lufthavn har givet 118 millioner kroner i rabat til Ryanair

Ryanair har modtaget rabatter på 118 millioner kroner fra Københavns Lufthavn for ruteopstart til diverse destinationer siden 2015.

Ryanair er det tredjestørste flyselskabet i Kastrup Lufthavn. Siden de gik i gang med at flyve fra København i 2015, har de modtaget 118 millioner i rabat, som lufthavnen giver for opstart af nye flydestinationer fra København.

Det viser beregninger af luftfar.nu i samarbejde med Det internationale Transportarbejderforbund. Det skriver 3F.

Siden Ryanair startede i Københavns Lufthavn i 2015, har de tilføjet flere nye ruter til sit netværk. Det har givet rabatter til flyselskabet, selvom der allerede har været andre flyselskaber som SAS og Norwegian, der flyver til samme destinationer. At flyselskaber får rabat for at flyve til destinationer, der allerede er forbundet med lufthavnen får kritik fra formanden for 3F Kastrup, Henrik Bay Clausen:
– Vi skal udvikle dansk luftfart og understøtte dansk erhvervsliv. Men når Københavns Lufthavn støtter byer, der er befløjet i forvejen, er der tale om en ren økonomisk egeninteresse. Det er kannibalisme, og man skader reelt ens egen kunder, siger Henrik Bay-Clausen.

Det er normalt at lufthavne giver rabatter til flyselskaber, der udvider deres rutenetværk. Derfor mener lufthavnen, at det handler om at trække flere flyruter til Danmark og øge konkurrencen mellem flyselskaberne:
– Vores rabatter giver mulighed for både at få en god dækning af særligt de største byer, hvor der kan være meget langt mellem de enkelte lufthavne, som eksempelvis London eller New York. Og samtidig øger det konkurrencen mellem flyselskaberne til fordel for forbrugeren, siger Kasper Hyllested.

Københavns Lufthavn har i sidste uge meddelt, at en ny aftalte nedsætter afgifterne for flyselskaberne. Det er dog uvist, hvad aftalen betyder i fremtiden. Lufthavnen meddeler, at de ikke kan fortælle, hvad der drøftes i den nye aftale, da det er børsfølsomt.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.