Annons:

Igen rekordbillige flybilletter fra København | Prisfald på +60%

I en tid hvor prisen på de fleste varer stiger, bryder prisen på flybilletter fra København til Europa tendensen. Gennemsnitsprisen for flybilletter til Europa med afrejse i uge 16 er rekordbillige, og prisen er faldet med 62% i forhold til 2019 før Corona.

Prisfaldet ses i et pristjek foretaget af Dansk Flyprisindex, der har tjekket priserne på flybilletter hver fjerde uge siden 2009.

Rekordbillige flybilletter fra København
Gennemsnitsprisen for flybilletter t/r fra København med afrejse i uge 16 til 10 europæiske rejsemål er på kr. 374. Det er det laveste målt nogensinde i uge 16.

Det er ikke bare i uge 16, at gennemsnitsprisen på flybilletter fra København til Europa er faldende i forhold til perioden før Corona (2019). Flybilletterne med afrejse i uge 8 og 12 var også billigere end i 2019. I uge 8 var den gennemsnitlige flypris 7% lavere end i 2019 – og i uge 12 var den 8% lavere end i 2019.

Det er dog meget overraskende, at flyprisen for flybilletter i Europa er faldet med hele 62% i forhold til 2019.

“Det store udbud af flysæder fra lavprisselskaberne i kombination med, at olieprisen igen er på et lavt niveau gør, at danskerne kan flyve rekordbilligt til en lang række europæiske destinationer. Samtidig er efterspørgslen ikke stor i ugerne efter påskeferien, og det presser flypriserne i bund” – vurderer Ole Stouby, adm. direktør fra Travelmarket.

Eksempler på flypriser fra København – t/r inkl. skatter og afgifter:
Wien – kr. 291
Paris – kr. 323
Rom – kr. 337
Berlin – kr. 355
Barcelona – kr. 500

Også billige flybilletter fra Billund
Gennemsnitsprisen for flybilletter t/r fra Billund med afrejse i uge 16 til 10 europæiske rejsemål er på kr. 630. Det er den tredje laveste pris målt nogensinde, og var kun marginalt lavere i 2020 og 2022.
Der er adskillige muligheder for at rejse billigt ud i Europa fra Billund. Her er nogle eksempler på flypriser fra Billund – t/r inkl. skatter og afgifter:
Barcelona – kr. 225
Berlin – kr. 236
London – kr. 236
Paris – kr. 353
Rom – kr. 822

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.