Den Internationale Luftfartsforening (IATA) mener, at produktionen af elektrolytisk bæredygtigt flybrændstof, kaldet eSAF, bør placeres i regioner, hvor vedvarende elektricitet er både mere tilgængelig og overkommelig. Begrundelsen er, at elektricitet kan udgøre op til to tredjedele af produktionsomkostningerne og dermed i høj grad bestemme, hvor konkurrencedygtig eSAF kan være.
Europa dominerer projekterne, men elpriserne er høje
IATAs oversigt viser, at 40 af de 46 annoncerede kommercielle anlæg er planlagt i Europa. Samtidig påpeger organisationen, at Europa har et af de højeste gennemsnitlige omkostningsniveauer for vedvarende elektricitet globalt, målt som de gennemsnitlige produktionsomkostninger for vedvarende elektricitet. IATA argumenterer for, at dette kan svække projektøkonomien, givet hvor stor en del af omkostningsbilledet der stammer fra elforbruget i produktionen.
IATA fremhæver Norden som en mulig undtagelse i europæisk sammenhæng, fordi regionen i højere grad kan kombinere en høj andel af vedvarende elproduktion med mere konkurrencedygtige elpriser end mange andre europæiske markeder.
IATA peger på mangel på projekter i lavprisregioner
IATA beskriver en klar mangel på annoncerede projekter i regioner med betydeligt uudnyttet potentiale og lavere omkostninger for vedvarende elektricitet. Eksempler inkluderer Brasilien, Indien, Mellemøsten og Nordafrika. Ifølge IATA kan en mere omkostningseffektiv global opskalering af eSAF kræve, at der udvikles flere projekter på disse markeder.
Reguleringskrav kan påvirke, hvor projekter planlægges
IATA påpeger, at koncentrationen af projekter i Europa kan være relateret til regulatoriske instrumenter og mandater, snarere end at placeringen nødvendigvis giver det bedste omkostningsgrundlag. Organisationen påpeger også, at den stigende efterspørgsel efter vedvarende elektricitet i flere sektorer kan bidrage til at holde omkostningsniveauet oppe på markeder, hvor strøm allerede er dyr eller knapp.
Beliggenhed fremhævet som en nøglefaktor for omkostningsbesparelser
IATAs hovedbudskab er, at valget af produktionssted er en central del af omkostningsbilledet for eSAF. Hvis elektricitet udgør en dominerende del af produktionsomkostningerne, bliver adgang til overkommelig vedvarende elektricitet en forudsætning for, at projekter bliver investerbare og kan skaleres op til kommercielle volumener.