Annons:

Den Blå Lagune er igen blevet evakueret: Lava dækker parkeringspladsen

Islands største turistattraktion er igen lukket på grund af vulkanudbrud i Sundhnúksgígar. Lava er strømmet ind i området og dækker nu parkeringspladsen.

Det er det tiende vulkanudbrud på tre år, der finder sted på Reykjanes-halvøen, hvor Den Blå Lagune ligger. Det startede onsdag den 20. november. Torsdag blev kurbadet evakueret, da lava strømmede fra det igangværende vulkanudbrud over parkeringspladsen ved den Blå Lagune.

Arnar Smári Þorvarðarson, en af de ledende medarbejdere, der arbejder på at sikre beskyttelsesbarrierer på Reykjanes-halvøen, siger til den lokale avis The Reykjavík Grapevine, at der nu bliver brugt tungt maskineri for at stoppe lavastrømmen ind i kurbadet. To huller i den beskyttende barriere, hvor lavaen nåede at strømme ind, findes ved vejen, der fører til Den Blå Lagune og ved kurbadets indgang.

Lagunen holder lukket i hvert fald frem til den 28. november, hvor situationen vil blive evalueret.

Lokalt er der meget snak om, at det kan være et spørgsmål om tid, før hele Den Blå Lagune skal lukke permanent. Det er dog ikke noget,som kurbadets ledelse har kommenteret på.

 

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.