“14 milliarder i gæld, 0,8 procent afkast – Swedavia fanget i luksusfælden”

Koncernens samlede overskud for første halvår er et tab på 192 millioner SEK, en forværring på 22 millioner SEK i forhold til samme periode sidste år.

Swedavias omsætning steg med 200 millioner SEK til 3,3 milliarder SEK i løbet af første halvår, primært som følge af øgede priser, som operatørerne vil give videre til de rejsende i næste trin.

Driftsresultatet var 43 millioner SEK, sammenlignet med et tab på 50 millioner SEK i 2024. Afkastet af driftskapitalen var 0,8 procent, hvilket er lidt bedre end en lønkonto i banken og langt fra ejerens statslige mål på 6 procent.

Swedavia nærmer sig dog ejerens loft for gældsgrad på 1,5 gange egenkapitalen. I år har Swedavia lånt til 1,4 ved at øge sine lån med 1 milliard SEK til 14 milliarder SEK.

Det er derfor en presset virksomhed, der kæmper for at komme tilbage i plus efter pandemien og de strukturelle ændringer i rejser, der er sket siden da.

Antallet af internationale rejsende stiger en smule, men hvad nytter det, når antallet af indenrigsrejsende falder lige så meget. Det bliver ikke bedre af, at Swedavia dækker omkostningerne til en Bromma, der næsten ikke bruges længere.

Et lyspunkt er, at flyafgiften, der straffede rejsende snarere end emissioner, blev afskaffet ved årets udgang. Swedavia gør sit bedste for at reducere lufthavnenes miljøpåvirkning, men når andelen af vedvarende brændstof, der blev tanket op i virksomhedens ti lufthavne i løbet af de første fire måneder, var 0,9 procent, er det langt fra målet på 6 procent næste år og 27 procent i 2030.

Swedavia er hurtige med pressemeddelelser, når et flyselskab åbner en ny rute fra virksomhedens lufthavne, men ikke lige så hurtige til at tale om, når ruter lukkes eller reduceres. Når nye aktører vil genstarte indenrigsflyvninger til Bromma, har Swedavia låst sig fast til en ensidig investering i det fjerne Arlanda.

Det overordnede problem for Swedavia og svensk luftfart generelt er SAS’ historiske dominans over både indenrigs- og internationale flyvninger. SAS’ successive flytning sydpå, til Kastrup, Amsterdam og Paris, stiller store krav til Swedavia om at opfange nye direkte ruter til verden og rundt om i Sverige.

Så er øgede priser, store lån og en svag økonomi en byrde. Det er ikke flere restauratører og butiksindehavere i lufthavnene, Sverige har brug for, men flere flyvninger og hurtige rutiner i lufthavnen.