Annons:

Tech-seminar med 21 start-up virksomheder

De 3 nordiske Business Travel Associations (DBTA, NBTA og SBTA) var sammen om at gennemføre det første Tech & Startup Show. Programmet bød på et udstillingsområde, 3 scener med oplæg fra 21 virksomheder.

Arrangementet blev åbnet af Johnny Thorsen fra www.spotnana.com, som er en tech-virksomhed, der blev startet i 2020. De har bygget rejsebranchens første åbne innovationsplatform med ny kodning på alt fra indhold til back- og midoffice-systemer. Dette giver mulighed for virkelig global rejsestyring, med alle en virksomheds globale kontorer på én platform. 

Johnny gav sit bud hvilke udfordringer og muligheder på forretningsrejsemarkedet, som han ser de kommende år.

Flyselskaberne har nu mulighed for, ved hjælp af bl.a. Blockchain teknologien, at lave aftalepriser der ikke kan opfanges af Google eller andre søgemaskiner. Dette giver indkøbere helt andre muligheder i forhandlingen med flyselskaberne. De første hoteller og flyselskaber er også begyndt at teste NFT (Non Fundable Token), teknologien kommer fra Blockchain crypto verdenen og det er et elektronisk dokument der indeholder alle regler og betingelser i den booking/aftale der er indgået. Der bliver derfor ikke længere brug for andre elektroniske billetter eller bekræftelser. Derudover giver det kunden mulighed for, efter aftale med leverandøren, at sælge sin reservation hvis den ikke skal bruges, mod et gebyr. Det hindrer dermed at flyet afgår med tomme sæder eller hotelværelset ikke bliver benyttet, hvilket er godt for miljøet.

Johnny talte også om Metaverset, som er hvad vi kan kalde en videreudvikling af internetoplevelsen, en virtuel verden, hvor folk kan interagere, deltage i begivenheder og udforske omverdenen som digitale avatarer af sig selv, som i den virkelige verden. Qatar Airways er ved at teste en check-in lounge baseret på Metaverset, der er bygget på teknologier som augmented reality (AR), virtual reality (VR) og blockchain.

Der var mange andre interessante emner i Johnnys præsentation og i de andre, af workshoppens deltagende virksomheders, som bliver omtalt i løbet af de kommende uger.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.