NCL: Her er skandinavernes rejsetendenser

I mere end 50 år har Norwegian Cruise Line (NCL) været kendt for sine krydstogter. Nu beskriver krydstogtselskabet, hvordan skandinaverne rejser på krydstogter – Blandt andet foretrækker vi at booke rejserne til vands i god tid.

Ud af Norwegian Cruise Lines 300 destinationer, booker 60% af de skandinaviske gæster et krydstogt uden for Europa. De fleste skandinaviske gæster tiltrækkes af Caribiens varme vejr og hvide sandstrande (33 %), mens 3 % af gæsterne går efter øhop omkring Hawaii.

Det viser en undersøgelse fra Norwegian Cruise Line ifølge en pressemeddelelse.

Der er dog også mange skandinaviske og finske gæster, der beslutter at udforske Europa med skib. Det er især populært at sejle i det østlige Middelhav (55 %), men samtidig er antallet af bookinger til NCL-krydstogter i den hjemlige Østersø steget med 100 %, skriver selskabet.

For skandinaver og finner er et krydstogt med NCL særlig populært for parferier. 70 % af alle bookinger blev således foretaget af par. Et krydstogt med NCL betragtes også af familier, som udgør 11 % af de skandinaviske og finske gæster.

Man kan også se en tydelig tendens mod bookinger foretaget i god tid. Over 40 % af gæsterne booker deres krydstogtsferie med NCL mere end 210 dage i forvejen. En anden stor andel (15 %) booker deres krydstogt mindst 9 måneder i forvejen.

Der er dog også nogle, der foretrækker at være mere spontane, når det handler om at planlægge og booke deres ferier: Omkring 25 % af disse booker deres ferie 90 dage (eller mindre) inden afrejse.

Kommentarer är stängda.