– At modtage denne pris igen er et bevis på værdien af den passion, kreativitet og serviceånd, som vores medarbejdere lægger i deres arbejde hver dag. Vi har udviklet os siden starten i 2007, og at blive hædret internationalt endnu en gang er en stor anerkendelse for os alle, siger Carina Dillman, administrerende direktør for Ystad Saltsjöbad.
De danske gæster er meget vigtige
Ystad Saltsjöbad var den første destination i ESS Group, som i dag også står bag bl.a. Marienlyst Strandhotel i Helsingør, Falkenberg Strandbad og Maryhill Estate i Sverige. Resortet er blevet et forbillede for moderne spa- og livsstilsferier i Norden – og et populært rejsemål for mange danskere. Næsten halvdelen (44 %) af de private gæster, der besøger Ystad Saltsjöbad, kommer fra Danmark.
– Det, der gør denne pris så særlig, er, at vores gæster har været med til at stemme. Danskerne er nogle af vores vigtigste gæster, og vi lægger os i selen hver dag, for at de skal føle sig vel tilpas og nyde deres ophold i fulde drag, siger Carina Dillman.
Med 139 værelser, 13 mødelokaler og den eksklusive Villa Strandvägen med syv værelser tilbyder destinationen alt fra romantiske ophold og gastronomiske oplevelser til store konferencer. Ifølge Bench Mark Alliance ligger belægningsgraden på 98,2 %, hvilket gør Ystad Saltsjöbad til et af Sveriges mest succesfulde hoteller.
International hæder
World Travel Awards blev etableret i 1993 for at hædre innovation, kvalitet og service i den globale rejsebranche. Prisuddelingen har i over 30 år været en af de mest anerkendte i verden og hylder de bedste inden for hotel, fly, destinationer og rejseoplevelser.